Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 774/2022 · Bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter

BEK 774/2022 Art. 49

Bemyndigede organer

En vigueurTexte officiel

Til gennemførelse af procedurerne intern fabrikationskontrol plus overvåget instrumentkontrol med vekslende mellemrum (modul A2) og typeoverensstemmelse på grundlag af intern fabrikationskontrol plus overvåget produktkontrol med vekslende mellemrum (modul C2), jf. bilag 2, kan der anvendes et akkrediteret internt organ til udførelse af overensstemmelsesvurderingsaktiviteter for den virksomhed, som det udgør en del af. Et sådant organ skal udgøre en separat særskilt del af virksomheden og ikke deltage i konstruktion, produktion, levering, installering, brug eller vedligeholdelse af de måleinstrumenter, det skal vurdere.

Stk. 2. Et akkrediteret internt organ skal opfylde følgende krav: 1) Det skal være akkrediteret af DANAK Den Danske Akkrediteringsfond. 2) Organet og dets personale skal være organisatorisk identificerbart og have rapporteringsmetoder inden for den virksomhed, som det udgør en del af, som sikrer dets uvildighed og dokumenterer denne over for DANAK Den Danske Akkrediteringsfond. 3) Hverken organet eller dets personale må være ansvarligt for konstruktion, fremstilling, levering, installering, drift eller vedligeholdelse af de måleinstrumenter, som de vurderer, og må heller ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet og integritet i forbindelse med deres vurderingsaktiviteter. 4) Det må kun udføre sine tjenester over for den virksomhed, som det udgør en del af.

Stk. 3. Efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen skal den virksomhed, som de akkrediterede interne organer udgør en del af, underrette om deres akkreditering.