BEK 752/2022 · Bekendtgørelse om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme
BEK 752/2022 Art. 7
Vedligeholdelsesplanen
Vedligeholdelsesplanen skal omfatte planlagt, periodisk vedligeholdelse herunder fornyelser, det vil sige forebyggende vedligeholdelsesarbejder, som udføres efter en forudgående økonomisk og teknisk planlægning.
Stk. 2. Vedligeholdelsesplanen, jf. stk. 1, omfatter ikke afhjælpende vedligeholdelsesarbejder, som udføres akut eller løbende, når der konstateres svigt eller skader på dele af bygningen og dens installationer.
Stk. 3. Vedligeholdelsesplanen, jf. stk. 1, omfatter ikke bygningsdele omfattet af indvendig vedligeholdelse i henhold til lov om leje kapitel 12 og §§ 116-118.