Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 550/2022 · Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

BEK 550/2022 Art. 3

Regionskvoter

En vigueurTexte officiel

Udlændingestyrelsen fastsætter, i hvilke regioner det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet, jf. § 2, stk. 1, skal boligplaceres i det kommende år (fastsatte regionskvoter). De fastsatte regionskvoter udsendes samtidig med landstallet, jf. integrationslovens § 7, stk. 1.

Stk. 2. Ændres landstallet for det indeværende eller kommende kalenderår, jf. § 2, stk. 5 og 6, fastsætter Udlændingestyrelsen samtidig med udsendelsen af det ændrede landstal det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte regioner i det pågældende år (ændrede regionskvoter), jf. integrationslovens § 7, stk. 2.