BEK 428/2022 · Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
BEK 428/2022 Art. 21
Generelle bestemmelser
Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der skal anvende et teknisk hjælpemiddel under arbejdet, har de fornødne oplysninger om det tekniske hjælpemiddel og får den fornødne instruktion i anvendelsen af det tekniske hjælpemiddel, således at anvendelsen kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Stk. 2. De fornødne oplysninger og den fornødne instruktion, jf. stk. 1, skal være forståelig for de berørte ansatte og skal som minimum omfatte de i §§ 16-19 omhandlede forhold samt hertil indeholde information om 1) uregelmæssigheder, der kan forudsiges, og 2) konklusioner, som må drages af de erfaringer, der i givet fald er gjort ved brugen af det tekniske hjælpemiddel.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte gøres opmærksomme på relevante risici i forbindelse med tekniske hjælpemidler i deres umiddelbare arbejdsomgivelser samt på relevante forandringer, der påvirker tekniske hjælpemidler i deres umiddelbare arbejdsomgivelser. Dette gælder også, selvom de ansatte ikke direkte anvender det tekniske hjælpemiddel.