Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 162/2022 · Bekendtgørelse om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus

BEK 162/2022 Art. 29

Udvalg og programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde

En vigueurTexte officiel

Udgifter, som støttemodtager har anmeldt i forbindelse med en udbetalingsanmodning for projekter eller dele af projekter, der gennemføres i Danmark, som er omfattet af grænseoverskridende, tværnationale og interregionale programmer, skal kontrolleres og godkendes af en tilsynsførende medmindre denne opgave varetages af forvaltningsmyndigheden, jf. artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter. Den tilsynsførende skal være en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorlovens § 3 og § 10, stk. 1, eller Rigsrevisionen.

Stk. 2. For grænseoverskridende programmer godkendes og udpeges den tilsynsførende for et projekt af de i § 23, stk. 1 eller 4, nævnte danske regionale eller kommunale myndigheder, medmindre programmets forvaltningsmyndighed er blevet bemyndiget til at godkende og udpege. Erhvervsstyrelsen godkender og udpeger tilsynsførende for projekter under tværnationale eller interregionale programmer, medmindre programmets forvaltningsmyndighed er blevet bemyndiget til at godkende og udpege.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen sikrer for de tværnationale samt interregionale programmer, og de i § 23, stk. 1 eller 4, nævnte danske regionale eller kommunale myndigheder sikrer for de grænseoverskridende programmer, at de tilsynsførende instrueres om de regler, der gælder for tilsynet under det enkelte program. Den tilsynsførende kontrollerer i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder og standarderne for offentlig revision (god offentlig revisionsskik), at udgifterne er lovlige og korrekte, og i overensstemmelse med Fællesskabets og nationale regler. Den tilsynsførendes arbejde er herunder omfattet af Erhvervsstyrelsens gældende bestemmelser om regnskab og revision.