Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 161/2022 · Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling

BEK 161/2022 Art. 2

En vigueurTexte officiel

Afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer efter loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Afgørelser, der træffes af regioner, kommuner og andre myndigheder, som i medfør af lovens § 13, stk. 1, er bemyndiget til helt eller delvist at fungere som administrationsmyndighed, kan indbringes for Erhvervsstyrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 3. Afgørelser, der træffes af offentlige eller private juridiske enheder, som i medfør af lovens § 8, stk. 2, og § 13, stk. 2, er bemyndiget til at varetage administrationsmyndighedsopgaver, kan indbringes for Erhvervsstyrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 4. Afgørelser, der træffes af overvågningsudvalg og styringsudvalg for programmer med dansk deltagelse i medfør af artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter er endelige, og kan ikke indbringes for nogen dansk administrativ myndighed.