BEK 2701/2021 Art. 13
Fælles bestemmelser
I Det Centrale Virksomhedsregister offentliggøres registreringspligtige oplysninger om virksomheden og oplysning om modtagelse af virksomhedsdokumenter, som skal offentliggøres efter reglerne i selskabslovgivningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Oplysning om CPR-nummer eller tilsvarende identifikationsnummer og statsborgerskab offentliggøres ikke i Det Centrale Virksomhedsregister.
Stk. 3. Registreringer m.v. efter reglerne i selskabslovgivningen, som er offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister, anses for at være kommet til tredjemands kundskab.