BEK 2136/2021 Art. 4
Støttens intensitet og omfang
Inden for en pulje på i alt 102 mio. kr. i 2018 kan Energistyrelsen træffe afgørelse om tilsagn om pristillæg, hvis betingelserne i §§ 3 og 10-15 er opfyldt.
Stk. 2. Der gives tilsagn inden for puljen i stk. 1, indtil midlerne i puljen er opbrugt. Energistyrelsen kan dog alene træffe afgørelse om tilsagn til og med 31. december 2018, uanset at midlerne i puljen ikke er opbrugt.
Stk. 3. Pristillægget til vindmøller, som senest den 31. december 2018 opnår tilsagn efter § 4, fastsættes til 13 øre pr. kWh, som ydes i en periode på tre år fra nettilslutningen.
Stk. 4. Støtten udbetales som et fast pristillæg i øre pr. produceret kWh.
Stk. 5. Der ydes ikke pristillæg for elproduktion i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, ikke er positiv.
Stk. 6. Støtten udbetales for hele den faktiske produktion af elektricitet produceret på vindmøllerne, og som leveres til det danske kollektive elforsyningsnet.