BEK 1726/2021 Art. 9
Miljøstyrelsen underretter senest den 2. august 2022 Kommissionen om de foranstaltninger, der er taget med henblik på at gennemføre kravene fastsat i denne bekendtgørelse, herunder om fremtidige tiltag, tidsplaner og den eventuelle indsatsfordeling mellem de forskellige forvaltningsniveauer, samt om alle andre oplysninger, som Miljøstyrelsen anser for relevante.
Stk. 2. Senest den 15. april 2026 og derefter hvert tredje år fremsender Miljøstyrelsen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som vil indsende en samlet rapport til Kommissionen senest den 18. april 2026 og derefter hvert tredje år. Disse rapporter skal ledsage de i artikel 83, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2014/24/EU og artikel 99, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2014/25/EU omhandlede rapporter og skal ligeledes indeholde oplysninger om antallet og de kategorier af køretøjer, der er omfattet af de i § 2, omhandlede kontrakter. Oplysningerne præsenteres i overensstemmelse med de kategorier, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 om det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV).
Stk. 3. Miljøstyrelsen foretager under hver referenceperiode senest 24 måneder inden fremsendelse af rapporter til Kommissionen beregninger af minimumsmålene for udbud af de i § 2 omhandlede kontrakter og tager efter miljøministerens godkendelse initiativ til iværksættelse af nødvendige tiltag til overholdelse af målene, såfremt resultatet viser, at målene fastsat i bilag 3 og 4 ikke er opnået.