Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1492/2021 · Bekendtgørelse om midlertidig kompensation til kulturinstitutioner med sæsonbetonet scenekunstvirksomhed mv. under COVID-19 i perioden 1. juli 2021 til 30. september 2021, som falder uden for arrangementsordningen

BEK 1492/2021 Art. 4

Betingelser for at modtage kompensation

En vigueurTexte officiel

Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at producenten for indkomståret 2021 har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at producenten ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med producenten, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori producenten indgår.

Stk. 2. Såfremt producenten indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem producenten og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 1, som hovedformål eller et af hovedformålene.