Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1297/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til brug for transport, eller anvendes til procesformål i virksomheder eller til varmeproduktion

BEK 1297/2021 Art. 22

Bortfald og tilbagebetaling af tilskud

En vigueurTexte officiel

Hvis Energistyrelsens opgørelse i medfør af § 22 i bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v., jf. § 13, viser, at hele eller dele af den anvendte biogas, ikke stammer fra bæredygtig produktion, opgjort pr. anlæg til produktion af biogas, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at tilskuddet for den del af biogas, som kan henføres hertil, bortfalder. Bortfald af tilskuddet for den del af produktionen af biogas, der ikke stammer fra bæredygtig produktion, gælder for hele det år, som opgørelsen vedrører.

Stk. 2. Bortfald af tilskud efter stk. 1 beregnes forholdsmæssigt på grundlag af brændværdien af den biogas, som er tilført produktionsenheden i det år, som opgørelsen vedrører.

Stk. 3. Energistyrelsen opkræver tilbagebetaling af tilskud, som er bortfaldet efter stk. 1. Hvis tilskudsmodtageren fortsat modtager tilskud efter §§ 43 b-43 d i lov om fremme af vedvarende energi, kan Energistyrelsen modregne beløbet ved den normale periodiske afregning heraf. Modregningen skal dog være sket senest 12 kalendermåneder efter, at tilskuddet er bortfaldet.