Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1277/2021 · Bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke

BEK 1277/2021 Art. 9

Miljømærkenævnet

En vigueurTexte officiel

Miljømærkenævnet består af en formand og op til 10 medlemmer. Formand og medlemmer udpeges af miljøministeren, der ligeledes udpeger suppleanter for samtlige medlemmer. Nævnet søges sammensat således, at det har et alsidigt kendskab til erhvervsforhold, kommunikation og marketing, teknologi, miljø, arbejdsmiljø, forbrugeroplysning og offentlige indkøb. Det tilstræbes, at såvel handel og industri som miljø- og forbrugerinteresser er ligeligt repræsenteret i nævnet. Følgende organisationer og myndigheder indstiller1 medlem og 1 suppleant hver: 1) Dansk Industri. 2) Dansk Erhverv. 3) Danmarks Naturfredningsforening. 4) Forbrugerrådet. 5) Fagbevægelsens Hovedorganisation. 6) Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S. 7) Erhvervsministeriet. 8) Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 9) Miljøministeriet.

Stk. 2. Miljøministeren udpeger en detailhandelskæde med en aktiv miljømærkepolitik til at indstille 1 medlem og 1 suppleant.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeriet deltager med en repræsentant uden stemmeret i nævnets møder.

Stk. 4. Miljøministeren kan udpege op til i alt 4 organisationer til at deltage i nævnets arbejde uden stemmeret efter indstilling fra nævnet.

Stk. 5. Formanden skal være uafhængig af myndigheder og brancheorganisationer.

Stk. 6. Nævnets formand og medlemmet udpeget efter stk. 2, udpeges for en 3-årig periode. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 7. Miljøministeren kan dispensere fra ovenstående regler.