BEK 1102/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning
BEK 1102/2021 Art. 4
Anvendelse mv.
Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til investeringer i projekter, der er pligt til at foretage i henhold til anden lovgivning eller tinglyste servitutter.
Stk. 2. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til investeringer i projekter på arealer, hvor ejer har indgået driftsoverenskomst med en offentlig myndighed eller modtager driftstilskud fra en offentlig myndighed.
Stk. 3. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til investeringer i projekter, hvis: 1) ansøger modtager eller tidligere har modtaget tilskud finansieret af EU til samme projekt, 2) ansøger modtager eller har modtaget tilskud til samme projekt fra anden offentlig myndighed, 3) ansøger har påbegyndt projektet, inden der er givet tilsagn om tilskud dertil, 4) projektarealet er bevokset med skov på ansøgningstidspunktet, 5) projektarealet er fredskovspligtigt, medmindre det fremgår af en afgørelse om fredskovspligt på arealet efter lovens § 4, at dette ikke er til hinder for at opnå tilsagn om tilskud til skovrejsning på arealet, 6) projektarealet anvendes som puljeskov efter regler udstedt i medfør af lovens § 39, eller 7) projektarealet er omfattet af en servitut, der forhindrer at der kan rejses skov.
Stk. 4. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til arealer, der ligger i et område, hvor skovrejsning efter kommuneplanen er uønsket, medmindre der er opnået dispensation til skovrejsningen efter regler udstedt i medfør af lov om drift af landbrugsjorder.