Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 612/2021 · Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for produktionsomkostninger til kulturinstitutioner m.v. der modtager driftstilskud m.v. fra Kulturministeriet eller visse driftslignende tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet

BEK 612/2021 Art. 8

Ansøgning og dokumentation

En vigueurTexte officiel

Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter frist for ansøgning om udbetaling af kompensation efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ansøgningens form og indhold fastlægges af Slots- og Kulturstyrelsen og bekendtgøres på styrelsens hjemmeside www.slks.dk.

Stk. 3. Ansøgningsblanketten vedlægges dokumentation, erklæringer, opgørelser m.v., som foreskrevet i kapitel 3.

Stk. 4. Ansøger skal, når den forventede kompensation efter kapitel 5 overstiger 500.000 kr., sammen med ansøgningsblanketten, dokumentation, erklæringer, opgørelser m.v. efter kapitel 3 indsende en revisorerklæring, udarbejdet af en uafhængig godkendt revisor, jf. kapitel 4.

Stk. 5. Hvis ansøger i forbindelse med ansøgningen har benyttet sig af revisorbistand, jf. kapitel 4, skal dokumentation for afholdte udgifter til revisorerklæringen ligeledes vedlægges ansøgningsblanketten.

Stk. 6. Ansøger skal på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger i ansøgningen er korrekte. Tro- og love-erklæringen skal underskrives af ansøgers bestyrelsesformand, og i dennes fravær næstformand, og den daglige leder/ledelse.

Stk. 7. Hvis forudsætningerne for udbetaling af kompensationen ændrer sig væsentligt efter ansøgningstidspunktet, er ansøger forpligtet til at orientere Slots- og Kulturstyrelsen herom.