Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 523/2021 · Bekendtgørelse for Grønland om godkendelse som adoptant

BEK 523/2021 Art. 27

Formidling af børn

En vigueurTexte officiel

Ankestyrelsen kan tillade, at en ansøger ikke er tilmeldt en formidlende organisation, hvis ansøgeren har et særligt forhåndskendskab til barnet eller barnets pårørende, eller hvis der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ansøger, der er omfattet af stk. 1, skal godtgøre 1) at ansøgerens forbindelse med barnet eller dets pårørende er skabt på lovlig måde efter reglerne her i landet og reglerne i barnets hjemland, 2) at forbindelsen ikke er skabt med henblik på adoption, 3) at adoption må antages at kunne gennemføres såvel lovligt som etisk forsvarligt, og 4) at ingen formidlende organisation samarbejder eller fører drøftelser om samarbejde med den udenlandske adoptionsformidlende myndighed eller organisation.

Stk. 3. Der skal foreligge en erklæring fra den udenlandske adoptionsformidlende myndighed eller organisation om, at denne sender de oplysninger, som de danske adoptionsmyndigheder anmoder om, direkte til de pågældende myndigheder.

Stk. 4. Ansøgeren skal efter anmodning afholde udgifter til oversættelser og legalisering af dokumenter, lovgivning m.v. Oversættelsen skal være bekræftet af en offentlig myndighed eller af en uddannet translatør el.lign.