Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1820/2020 · Bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer fra september 2020 til og med december 2020 som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger

BEK 1820/2020 Art. 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

En vigueurTexte officiel

Efter denne bekendtgørelse ydes kompensation for tab ved aflysning, udskydelse eller væsentlig ændring af arrangementer omfattet af forbud mod forsamlinger på over 500 personer, jf. Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse om forbud mod store forsamlinger i forbindelse med håndteringen af covid-19 eller senere beslægtede bekendtgørelser, samt forbud mod at afholde og deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 10 personer til stede på samme sted samtidig, jf. Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19 eller senere beslægtede bekendtgørelser.

Stk. 2. Kompensationsordningen, jf. stk. 1, gælder alene for arrangementer, der har været planlagt til afholdelse i Danmark i perioden fra og med den 1. september 2020 til og med den 31. december 2020.

Stk. 3. Retten til kompensation, jf. stk. 1, tilkommer arrangøren, jf. § 4, nr. 3.

Stk. 4. Retten til kompensation, jf. stk. 1, gælder uanset om deltagelse i arrangementet har været betinget af betaling.