BEK 1184/2020 Art. 13
Har sognebåndsløseren valgt at flytte sine parlamentariske rettigheder til en af sognebåndsløserpræstens menighedsrådskredse, optages sognebåndsløseren automatisk på valglisten i sognebåndsløsersognet og slettes automatisk på valglisten i bopælssognet.
Stk. 2. Er sognebåndsløserens anmodning om stiftelse af sognebåndsløsning og meddelelse om flytning af de parlamentariske rettigheder ikke registreret i Den Digitale Kirkebog senest den første hverdag i september i valgåret, kan sognebåndsløseren ikke udøve valgret på valgforsamlingen. Valgbestyrelsen i bopælssognet skal sørge for, at vedkommende slettes af valglisten til brug for valgforsamlingen.
Stk. 3. Er sognebåndsløserens anmodning om stiftelse af sognebåndsløsning og meddelelse om flytning af valgret ikke registreret i Den Digitale Kirkebog senest den første hverdag i november i valgåret, kan sognebåndsløseren ikke udøve valgret ved afstemningsvalget. Valgbestyrelsen i bopælssognet skal sørge for, at vedkommende slettes af valglisten til brug for afstemningsvalg.