Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 946/2020 · Bekendtgørelse om vedtægt for DR

BEK 946/2020 Art. 13

DR’s organisation mv.

En vigueurTexte officiel

DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger tre medlemmer (herunder formanden), og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger to medlemmer og to suppleanter herfor. Folketingets seks største partier indstiller hver to kandidater, som kulturministeren og partierne i fællesskab skal vælge imellem med henblik på udpegning af de seks resterende medlemmer. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de seks medlemmer, der er udpeget af kulturministeren og partierne.

Stk. 2. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.

Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter regler for de fastansatte medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter.

Stk. 4. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller Europa-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 5. Medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 6. Beskikkelserne gælder for 4 år. Der kan alene én gang ske genbeskikkelse af bestyrelsesmedlemmer, jf. stk. 1.

Stk. 7. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Stk. 8. Bestyrelsen tegnes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden.