BEK 660/2020 Art. 16
Gyldighedsperioden for afgørelser om optagelse på valglisten
Afgørelser om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 96 a, stk. 2 eller 3, eller § 96 a, stk. 5, jf. stk. 2 eller 3, i lov om valg til Folketinget eller § 3 a, stk. 1 eller 2, § 3 a, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, § 3 b, stk. 1 eller 2, eller § 3 b, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, gælder i 2 år fra afgørelsens dato, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 96 a, stk. 4, i lov om valg til Folketinget eller § 3 a, stk. 3, eller § 3 b, stk. 3, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, gælder i 2 år regnet fra vælgerens registrerede udrejsedato eller fraflytningsdato i CPR, jf. dog stk. 4 og 5. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 96 a, stk. 5, jf. stk. 4, i lov om valg til Folketinget eller § 3 a, stk. 4, jf. stk. 3, eller § 3 b, stk. 4, jf. stk. 3, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, gælder i 2 år regnet fra den registrerede udrejsedato eller fraflytningsdato i CPR for den person omfattet af § 96 a, stk. 4, i lov om valg til Folketinget eller § 3 a, stk. 3, eller § 3 b, stk. 3, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som vælgeren har den tilknytning til, som er nævnt i § 96 a, stk. 5, i lov om valg til Folketinget eller § 3 a, stk. 4, eller § 3 b, stk. 4, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 3. Indgiver en vælger, der er omfattet af § 96 a, stk. 2 eller 3, eller § 96 a, stk. 5, jf. stk. 2 eller 3, i lov om valg til Folketinget eller § 3 a, stk. 1 eller 2, § 3 a, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, § 3 b, stk. 1 eller 2, eller § 3 b, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, inden udløbet af 2-årsperioden ansøgning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.
Stk. 4. Træffes afgørelse om fornyet optagelse på valglisten i medfør af § 96 a, stk. 2 eller 3, eller § 96 a, stk. 5, jf. stk. 2 eller 3, i lov om valg til Folketinget eller § 3 a, stk. 1 eller 2, § 3 a, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, § 3 b, stk. 1 eller 2, eller § 3 b, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet inden udløbet af 2-årsperioden for en tidligere meddelt afgørelse om optagelse på valglisten i medfør af en af de nævnte bestemmelser, afkortes perioden, idet afgørelsen om fornyet optagelse på valglisten har gyldighed i 2 år fra afgørelsens dato. Tilsvarende gælder, hvis afgørelse om optagelse på valglisten i medfør af § 96 a, stk. 2 eller 3, eller § 96 a, stk. 5, jf. stk. 2 eller 3, i lov om valg til Folketinget eller § 3 a, stk. 1 eller 2, § 3 a, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, § 3 b, stk. 1 eller 2, eller § 3 b, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet træffes inden udløbet af 2-årsperioden for optagelse på valglisten i medfør af § 96 a, stk. 4, eller § 96 a, stk. 5, jf. stk. 4, i lov om valg til Folketinget eller § 3 a, stk. 3, § 3 a, stk. 4, jf. stk. 3, § 3 b, stk. 3, eller § 3 b, stk. 4, jf. stk. 3, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Stk. 5. Afgørelser om optagelse på valglisten bortfalder, når vælgeren på ny bopælsregistreres i CPR med en adresse i Danmark.