Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 648/2020 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2020

BEK 648/2020 Art. 4

Vilkår for tilskudsberettigelse og kortlægning

En vigueurTexte officiel

For at kunne anses som tilskudsberettiget må en adresse maksimalt kunne få 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload, og det må ikke forventes, at adressen vil få bedre dækning inden for de kommende tre år.

Stk. 2. Energistyrelsen kortlægger de tilskudsberettigede adresser, der kan indgå i projekter omfattet af § 3, og offentliggør et interaktivt kort med en oversigt over disse adresser, jf. § 8, stk. 2. Kortet indeholder også andre oplysninger om adresser, som anvendes til pointgivning i den objektive pointmodel.

Stk. 3. Energistyrelsen indhenter oplysninger til brug for kortlægningen, jf. stk. 2, fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. I den forbindelse fastsætter Energistyrelsen en frist for udbydernes afgivelse af oplysninger. Efter udløbet af denne frist vil det ikke være muligt for udbyderne at få ændret kortlægningen med nye oplysninger om egen dækning, med mindre dette skyldes indsigelser fra andre parter, jf. stk. 4.

Stk. 4. Energistyrelsen fastsætter en frist for indsigelser over kortlægningen i forhold til de oplysninger, som fremgår om adresser på det i stk. 2 omtalte kort over tilskudsberettigede adresser. Efter udløbet af denne frist vil det ikke længere være muligt at få ændret en adresses status. Dog kan Energistyrelsen frem til tidspunktet for afgørelser om tilskud ændre adressers status i kortlægningen, såfremt dette skyldes fejl i BBR-registeret. Efter Energistyrelsens afgørelser om tilskud kan der ikke foretages ændringer i kortlægningen.