Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 542/2020 · Bekendtgørelse om tilskud til skov med biodiversitetsformål

BEK 542/2020 Art. 13

Ansøgning

En vigueurTexte officiel

Ansøgning om tilsagn om tilskud til forberedelse til skovgræsning og tilsagn om 5-årigt tilskud til skovgræsning med husdyr, jf. § 3, stk. 1, nr.1, og § 4, skal vedlægges dokumentationen nævnt i bilag 1, punkt a og b.

Stk. 2. Ansøgning om tilsagn om tilskud til etablering af naturlige vandstandsforhold, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, skal vedlægges dokumentationen nævnt i bilag 1, punkt a og c.

Stk. 3. Ansøgning om tilsagn om tilskud til rydning af uønsket opvækst som nævnt på bilag 5, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, skal vedlægges dokumentationen nævnt i bilag 1, punkt a og d.

Stk. 4. Ansøgning om tilsagn om tilskud til indsats i skove i form af forbedrende tiltag for arter omfattet af habitatdirektivet, bilag IV, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, skal vedlægges dokumentationen nævnt i bilag 1, punkt a og e.

Stk. 5. Ansøgning om tilsagn om 5-årigt tilskud til skovgræsning med husdyr, jf. § 4, skal vedlægges dokumentationen nævnt i bilag 1, punkt a.

Stk. 6. Ansøgning om tilsagn om 20-årigt tilskud til ekstensiv drift af skov, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, skal vedlægges dokumentationen nævnt i bilag 1, punkt a.

Stk. 7. Ansøgning om tilsagn om 20-årigt tilskud til fastholdelse af etablerede naturlige vandstandsforhold, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, skal vedlægges dokumentationen nævnt i bilag 1, punkt a.

Stk. 8. Ansøgning om tilsagn om 20-årigt tilskud til bevaring af træer til naturligt henfald, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, skal vedlægges dokumentationen nævnt i bilag 1, punkt a og f.

Stk. 9. Ved ansøgning efter stk. 1-4 skal der indsendes to direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 50.000 kr. Tilbud er direkte sammenlignelige, når de enkelte poster fremgår af tilbuddene, og disse er afgivet af uafhængige leverandører med forskellige CVR-numre. Tilbuddene skal omfatte sammenlignelige varer eller tjenesteydelser. Landbrugsstyrelsen kan dispensere fra kravet om direkte sammenlignelige tilbud i 1. pkt., hvis der alene findes én leverandør af den konkrete vare eller tjenesteydelse. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge et tilbud skal fremgå af ansøgningen.