Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 66/2020 · Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2020/2021

BEK 66/2020 Art. 19

Alternativer til pligtige efterafgrøder og til husdyrefterafgrøder

En vigueurTexte officiel

Ved udmeldelse af Register for Gødningsregnskab kan en virksomhed overdrage overskud af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder fra indeværende og tidligere planperioder til en anden virksomhed, når betingelser i § 20 eller § 21 er opfyldt.

Stk. 2. Ved beregning af størrelsen af arealet, som et overdraget overskud af efterafgrøder, jf. stk. 1, kan indregnes med i opgørelsen af den modtagende virksomheds efterafgrødekrav, skal der anvendes følgende omregningsfaktor: 1) Ved overdragelse fra virksomheder, der udbringer mindre husdyrgødning og anden organisk gødning end svarende til 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, til virksomheder, der udbringer mere husdyrgødning og anden organisk gødning end svarende til 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder x 0,7. 2) Ved overdragelse fra virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller mere pr. hektar harmoniareal, til virksomheder, der udbringer mindre husdyrgødning og anden organisk gødning end svarende til 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder x 1,5. 3) Ved overførsel mellem virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til samme mængde kvælstof pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder.

Stk. 3. Omregningsfaktoren skal fremgå af aftalen jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. § 4, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning i stk. 3.