BEK 1508/2019 · Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til lov om skifte af dødsboer
BEK 1508/2019 Art. 1
Efter § 21, stk. 1, i lov om skifte af dødsboer reguleres den i lovens § 18 nævnte beløbsgrænse hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før afrunding.
Stk. 2. Tilpasningsprocenten for finansåret 2020 udgør 0,2, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 855 af 20. august 2019 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten for finansåret 2020.