BEK 1455/2019 · Bekendtgørelse om ornesæd
BEK 1455/2019 Art. 19
Sæd, som indføres fra lande inden for EU, skal opfylde følgende betingelser, jf. dog stk. 3: 1) Sæden skal opfylde betingelserne i § 16. 2) Sæden skal ved indførslen ledsages af et sundhedscertifikat, udfærdiget af en embedsdyrlæge i det land, hvor sæden er opsamlet. Certifikatet skal være udfærdiget i overensstemmelse med bilag 5, både på eet af oprindelseslandets officielle sprog og på dansk.
Stk. 2. Hvis sæden tidligere er indført fra et tredjeland, jf. § 23 og § 24, skal den ledsages af det originale sundhedscertifikat, eller en bekræftet kopi heraf. I begge tilfælde med påtegning af den kompetente myndighed, der er ansvarlig for kontrollen med indførsel af sæden og de ledsagende dokumenter.
Stk. 3. Sæd, der er opsamlet og behandlet før den 1. januar 1992, må kun indføres efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen, og på de betingelser, der måtte være stillet i en sådan tilladelse.