BEK 1442/2019 · Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg
BEK 1442/2019 Art. 22
Betaling og erstatning
Fødevarestyrelsen afholder udgifterne til følgende: 1) Aflivning af det mistænkte dyr i henhold til § 4, stk. 3 og 4. 2) Indsendelse af hovedet og undersøgelse af hjernestammen fra det mistænkte dyr, samt bortskaffelse på kategori 1-forarbejdningsanlæg i henhold til § 5. 3) Analyser, som udføres i medfør af § 6, stk. 2 og 3. 4) Videre undersøgelse af hjernestammen på referencelaboratoriet i henhold til § 14, stk. 2. 5) Bortskaffelse på kategori 1-forarbejdningsanlæg af slagtekroppe og refunderer en del af slagteomkostningerne ved kassation af slagtekroppe, jf. § 15.
Stk. 2. Fødevarestyrelsen yder erstatning efter bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.
Stk. 3. Alle øvrige udgifter end de i stk. 1 og 2 nævnte, der afholdes i forbindelse med denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende.