BEK 1389/2019 · Bekendtgørelse om fjerkrækolera (Pasteurella multocida)
BEK 1389/2019 Art. 6
Når der i en fjerkræbesætning er konstateret fjerkrækolera, pålægger Fødevarestyrelsen denne et offentligt tilsyn, der bl.a. kan omfatte: 1) Forbud mod at fjerne fjerkræ fra besætningen. 2) Forbud mod at tilføre besætningen fjerkræ, som er modtagelige for fjerkrækolera. 3) Påbud om, at lade besætningen eller dele af besætningen undersøge for fjerkrækolera. 4) Påbud om, at træffe forholdsregler, der har betydning for kontrollen med og bekæmpelsen af fjerkrækolera, herunder opstaldning, rengøring og desinfektion, udbringning af gødning, samt anvendelse af kontaminerede arealer og foderafgrøder. 5) Påbud om, at fjerkræ, der holdes udendørs, ikke kommer ud af de indhegninger, hvor det holdes. 6) Påbud om, at ejeren eller brugeren skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse efter Fødevarestyrelsens anvisning.
Stk. 2. Personer, der beskæftiger sig med det i stk. 1 nævnte fjerkræ må ikke have kontakt med andet fjerkræ, herunder færdes i fremmede fjerkræbesætninger, på udstillinger, skuer og lignende.