Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1289/2019 · Bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer

BEK 1289/2019 Art. 14

De akkrediterede testvirksomheder, erklæringer m.v.

En vigueurTexte officiel

En akkrediteret testvirksomhed, som er godkendt af Spillemyndigheden, skal syne og plombere de dele af spilleautomaten og topspillet, som har betydning for spillenes afvikling, til sikring af, at der ikke foretages konstruktive ændringer eller fjernes dele, jf. dog stk. 3. Testvirksomheden skal endvidere syne og plombere den tekniske installation, der anvendes til at forbinde spilleautomaterne med overvågningssystemet, jf. § 3.

Stk. 2. Som plomber kan anvendes mærkater. Mærkaterne må ikke kunne fjernes, uden at de ødelægges.

Stk. 3. Spillemyndigheden kan tillade, at plombering helt eller delvist kan undlades, i det omfang Spillemyndigheden via overvågningssystemet, jf. § 3, eller på anden måde kan foretage kontrol af de pågældende dele.