BEK 1286/2019 · Bekendtgørelse om beregning af omsætning i konkurrenceloven
BEK 1286/2019 Art. 6
For forsikringsselskaber anvendes i stedet for omsætning værdien af de tegnede bruttopræmier, herunder udgående genforsikringspræmier, efter fradrag af skatter eller skattelignende afgifter, der opkræves på grundlag af præmiebeløbet eller forsikringssummen.
Stk. 2. Bruttopræmier i stk. 1 omfatter præmier i henhold til nye forsikringsaftaler, der er indgået i det pågældende regnskabsår, og præmier i henhold til aftaler indgået i de foregående år, og som fortsat gælder i perioden.
Stk. 3. Værdien af de tegnede bruttopræmier i stk. 1 opgøres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet.