BEK 1066/2019 · Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler
BEK 1066/2019 Art. 23
Folkeoplysningsvirksomhed
En folkehøjskole kan i begrænset omfang anvende egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i Danmark.
Stk. 2. Ved folkeoplysningsvirksomhed menes virksomhed, der er i overensstemmelse med folkehøjskolernes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Stk. 3. Ved egne midler menes skolens indtægter ud over offentlige tilskud, bortset fra offentlige tilskud, hvis det gives specifikt til folkeoplysende aktiviteter.