Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 968/2019 · Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen

BEK 968/2019 Art. 6

Udpegning som udviklingsområde, generelle vilkår og bortfald

En vigueurTexte officiel

Kommunalbestyrelsen skal ved kommune- og lokalplanlægning for arealer i et udviklingsområde inddrage hensyn til natur-, landskabs- og miljøinteresser samt væsentlige nationale interesser i øvrigt og i relevant omfang redegøre for, hvorledes der sikres overensstemmelse mellem planlægningen og varetagelsen af disse hensyn.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med kommuneplanlægning, der ændrer udpegninger af Grønt Danmarkskort eller landskabelige værdier i et betinget udpeget udviklingsområde, jf. § 5, sikre en fortsat varetagelse af henholdsvis naturbeskyttelsesinteresserne og landskabelige bevaringsværdier i kommunen.

Stk. 3. Bekendtgørelsen er ikke til hinder for, at erhvervsministeren for de udpegede områder kan anvende beføjelser om landsplanlægning efter planlovens § 3 og er ikke til hinder for, at der kan fremsættes indsigelse mod planforslag for områderne efter planlovens §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c.