BEK 762/2019 · Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2019/2020
BEK 762/2019 Art. 20
Beregning af forbrug af kvælstof
Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) Svinegylle: 75 pct. 2) Kvæg-, kødædende pelsdyr- og fjerkrægylle: 70 pct. 3) Dybstrøelse: 45 pct. 4) Husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 5: 65 pct. 5) Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct.
Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning beregnes den andel af den totale mængde af kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, af producenten af den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 19.
Stk. 3. For blandinger af gødning, herunder for afgasset biomasse, opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne. For afgasset biomasse kan andelen dog opgøres som andelen for svinegylle.
Stk. 4. Såfremt der som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Landbrugsstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.