BEK 673/2019 · Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner
BEK 673/2019 Art. 13
Inspektionsrapport og inspektionscertifikat
Inspektionsrapporten skal indeholde: 1) En entydig beskrivelse af den konstruktion, der certificeres. 2) En beskrivelse af hvilke nærmere regler i bygningsreglementet, konstruktionen er omfattet af. 3) En beskrivelse af hvilke konstruktionsdele og hvilken dokumentation, der har ligget til grund for certificeringen, herunder oplysninger om konstruktionsdelenes egenskaber. 4) En beskrivelse af konstruktionens kapacitet, herunder i relevant omfang a) til hvad konstruktionen må anvendes, herunder hvordan konstruktionen må belastes, b) hvor mange personer, der maksimalt må benytte konstruktionen uden opstilling af eventuelt inventar, hvor dette er relevant, c) målfaste pladsfordelingsplaner for telte til mere end 150 personer med angivelse af samtlige flugtveje til sikkerhed i terræn i det fri. Der kan udarbejdes forskellige pladsfordelingsplaner for samme konstruktion alt efter anvendelse, d) øvrige driftsmæssige brandforhold for telte til mere end 150 personer, herunder brand- og evakueringsinstruks, driftsjournal mv., e) hvordan konstruktionen skal opsættes og nedtages, f) særlige forhold, der skal iagttages ved opsætning, forankring og nedtagning af konstruktionen, og g) hvordan og under hvilke vejrforhold konstruktionen må opsættes og anvendes. Der kan angives forskellige opsætningsmuligheder afhængigt af vejrforhold. 5) Angivelse af særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne omstændigheder. 6) Angivelse af, hvornår næste inspektion skal udføres, hvis certificeringen skal fornys efter reglerne i § 10.
Stk. 2. Inspektionsrapporten skal i de tilfælde, hvor det er relevant i forhold til den konkrete konstruktion, indeholde dokumentation for, hvordan konstruktionen skal vedligeholdes.