Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 438/2019 · Bekendtgørelse om udøvelse af erhverv som beskikket bygningssagkyndig på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer

BEK 438/2019 Art. 7

Etablering som beskikket bygningssagkyndig

En vigueurTexte officiel

Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse om beskikkelse som bygningssagkyndig af en ansøger, der ønsker at etablere sig i Danmark som beskikket bygningssagkyndig, og for hvem der foreligger fuldstændig dokumentation efter stk. 2.

Stk. 2. Den, der ønsker at etablere sig som beskikket bygningssagkyndig i Danmark, skal vedlægge følgende dokumentation ved indgivelse af ansøgning herom til Sikkerhedsstyrelsen: 1) Bevis for ansøgerens nationalitet. 2) Kopi af eventuelle kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til at udøve erhvervet som beskikket bygningssagkyndig, eller andre relevante kursus- eller uddannelsesbeviser. 3) Attestation for ansøgerens eventuelle erhvervserfaring som beskikket bygningssagkyndig eller tilsvarende erhverv, herunder hvis ansøgeren har udøvet et sådant erhverv i mindst 1 år på fuldtidsbasis eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de forudgående 10 år i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande, hvor erhvervet som eller uddannelsen til beskikket bygningssagkyndig ikke er lovreguleret. 4) Attestation for, at det ikke forbydes ansøgeren midlertidigt at udøve erhverv som beskikket bygningssagkyndig eller tilsvarende erhverv i hjemlandet eller i det land, hvorfra ansøgeren kommer. 5) Attestation for, at ansøgeren er myndig, ikke er under værgemål og har rådighed over sit bo.

Stk. 3. Dokumentation omfattet af stk. 2, nr. 4 og 5, skal ved fremlæggelsen være udstedt inden for de seneste 3 måneder.

Stk. 4. Ansøgning og dokumentation efter stk. 2 kan fremsendes elektronisk via Kvikskranken.

Stk. 5. Sikkerhedsstyrelsen opkræver et gebyr i forbindelse med ansøgning om beskikkelse som bygningssagkyndig, jf. stk. 2. Gebyrets størrelse er fastsat i § 23, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om beskikkelse af bygningssagkyndige og udarbejdelse af tilstandsrapporter som led i huseftersynsordningen.