Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 342/2019 · Bekendtgørelse om betingelser for at tildele fiskeritilladelser til foreninger med formål at oplyse og udbrede viden om lokalt kystfiskeri i Danmark

BEK 342/2019 Art. 1

En vigueurTexte officiel

Foreninger, der har som vedtægtsmæssigt formål at oplyse og udbrede viden om et lokalt kystfiskeri i Danmark, kan søge Fiskeristyrelsen om at blive godkendt som kystfiskerforening, jf. fiskerilovens § 16 b, stk. 1.

Stk. 2. Udstedelse af godkendelse, jf. stk. 1, er betinget af Fiskeristyrelsens godkendelse af foreningens formål og vedtægter.

Stk. 3. Godkendelse, jf. stk. 2, er betinget af, at indtægterne fra foreningens fiskerimæssige aktiviteter, jf. stk. 1, alene anvendes til vedligeholdelse og drift af foreningen og dens aktiver.

Stk. 4. Foreningens midler skal anvendes i overensstemmelse med dennes vedtægtsmæssige formål, jf. stk. 1, og midler må ikke uddeles fra foreningen til dennes medlemmer. Godkendelse er tillige betinget af, at foreningens midler i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med foreningens vedtægtsmæssige formål.