Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1754/2018 · Bekendtgørelse om PENSAB

BEK 1754/2018 Art. 3

Ansvar for korrekt registrering i PENSAB

En vigueurTexte officiel

PENSAB skal indeholde de pensionsrelevante oplysninger om den enkelte tjenestemand, herunder optjent pensionsalder og pensionsgivende skalatrin, og dermed vise pensionsoptjeningen i hele optjeningsperioden. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar som pensionsalderansvarlig virksomhed, at PENSAB til enhver tid er opdateret med disse oplysninger. Tilsvarende gælder for de pensionsalderansvarlige virksomheder for øvrige personer med statslig tjenestemandspensionsret.

Stk. 2. Erhvervsaktive, som har ret til statslig tjenestemandspension på andet retsgrundlag end ansættelse efter lov om tjenestemænd, skal ligeledes være registreret med pensionsrelevante oplysninger, jf. § 1, stk. 2. For medlemmer af statslige pensionsordninger, herunder statsgaranterede pensionskasser, er pensionsalderansvaret hos administrationen af ordningen. For personer ansat i tidligere statslige virksomheder, nu aktieselskaber m.v. er pensionsalderansvaret hos selskabet. De tjenestemandspensionsdækkede grupper fremgår af finanslovens § 36 med anmærkninger.

Stk. 3. De pensionsalderansvarlige virksomheder vil med pensionskassekoder fremgå af en liste, som offentliggøres i den information om PENSAB, der vil kunne findes på www.virk.dk.

Stk. 4. De pensionsalderansvarlige virksomheder er ansvarlige for korrekt registrering af pensionsalder, skalatrin m.v. i forhold til deres erhvervsaktive tjenestemænd m.fl., mens ansvar for behandling m.v. af de registrerede data i PENSAB er hos Udbetaling Danmark, jf. kapitel 4.