Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1680/2018 · Bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer fra søterritoriet og kontinentalsoklen

BEK 1680/2018 Art. 30

Auktion

En vigueurTexte officiel

Et auktionsområde bliver tildelt den budgiver, der har det højeste bud i området. Som højestbydende anses den budgiver, der har afgivet det højeste bud på produktionsvederlag pr. m 3 . Hvis det højest budte produktionsvederlag pr. m 3 er budt af flere budgivere, er højestbydende den af disse budgivere, der har budt den største mængde. Miljøstyrelsen meddeler den højestbydende i hvert område, at budgiveren har vundet auktionen. Hvis der er to eller flere højestbydende i et auktionsområde, afholdes inden 4 uger ny auktion i det pågældende område mellem disse.

Stk. 2. Miljøstyrelsen meddeler de øvrige budgivere i samme område, at de ikke har vundet auktionen.

Stk. 3. Miljøstyrelsen offentliggør vinderen samt det tilbudte produktionsvederlag pr. m 3 og den budte mængde. Offentliggørelsen sker på styrelsens hjemmeside eller på Miljø- og Fødevareministeriets udbudsportal.

Stk. 4. Hvis et areal indgår i flere auktionsområder, tildeles dette areal den højestbydende i de auktionsområder, som arealet indgår i. Arealet indgår herefter kun i det område, som den højestbydende har budt på, og udgår af øvrige auktionsområder. Miljøstyrelsen meddeler i så fald vinderen af det eller de øvrige auktionsområder, at områderne ikke omfatter dette areal, med en frist for at trække buddet tilbage.