Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 906/2018 · Bekendtgørelse om et indkomstregister

BEK 906/2018 Art. 7

Registrering og indberetning

En vigueurTexte officiel

Der skal ikke foretages indberetning om: 1) Kongen og dennes ægtefælle. 2) Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller. 3) Dødsboer efter de under nr. 1 og 2 nævnte personer.

Stk. 2. Der skal heller ikke foretages indberetning om: 1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentation. 2) Diplomatisk anmeldte personer, der er i besiddelse af det af Udenrigsministeriet udstedte identitetskort for diplomater (rødt kort). 3) Administrativt og teknisk personale samt tjenestepersonale ved herværende diplomatiske repræsentationer, når de pågældende ikke er danske statsborgere.

Stk. 3. Til dokumentation vedrørende de i stk. 2, nr. 3, nævnte personers status tjener det af Udenrigsministeriet udstedte grønne identitetskort.

Stk. 4. Reglerne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på det diplomatiske personales samt det administrative og tekniske personales familiemedlemmer, der hører til det nævnte personales husstand og ikke er danske statsborgere.