BEK 817/2018 Art. 10
Anden varig skiltning
En næringsdrivende eller en virksomhed må opsætte et mindre oplysningskilt vedrørende næringsdrift eller virksomhed ved indkørslen til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej. Hvis ejendommen har vejadgang fra en lukket, privat fællesvej, anses udmundingen af den private fællesvej i anden vej også som indkørsel til egen ejendom.
Stk. 2. Et mindre oplysningsskilt må udelukkende oplyse om den næringsdrivendes, henholdsvis virksomhedens navn, logo, adresse og art eller produktion og skal opfylde følgende: 1) Skiltet skal være rektangulært eller kvadratisk. 2) Skiltet må ikke overstige 0,50 m 2 , og skiltets overkant må ikke overstige 1 m over terræn. 3) Skiltet skal have ensfarvet, afdæmpet bundfarve og tekst. Dog kan logo holdes i de farver, som virksomheden normalt benytter.