Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 768/2018 · Bekendtgørelse om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser

BEK 768/2018 Art. 14

Opgørelse og fravigelse af tilskudsbetingelsen om en maksimal gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 elever på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser

En vigueurTexte officiel

Institutionen opgør den gennemsnitlige klassekvotient, jf. § 8 a, stk. 1 og 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser på hvert enkelt klassetrin på hver af de gymnasiale fuldtidsuddannelser, som institutionen udbyder. Hvis institutionen har flere udbudssteder, opgøres klassekvotienten for alle udbudssteder under ét.

Stk. 2. De gymnasiale fuldtidsuddannelser omfatter: 1) Den treårige uddannelse til almen studentereksamen (stx), herunder pre-IB. 2) Den toårige uddannelse til almen studentereksamen (toårige stx). 3) Den toårige uddannelse til højere forberedelseseksamen (hf).

Stk. 3. Institutionen opgør den gennemsnitlige klassekvotient ved, at det samlede antal af optagne elever på den enkelte gymnasiale fuldtidsuddannelse, jf. stk. 1, divideres med antallet af klasser på klassetrinet på uddannelsen. Ved en klasse forstås i denne bekendtgørelse den gruppe af elever, der sammen deltager i undervisningen i faget dansk A, medmindre institutionen har tilrettelagt klassedannelsen på en sådan måde, at deltagelse i faget dansk A ikke er retvisende for klassedannelsen, jf. § 16, 2. pkt.. Elever, der ud over den gruppe, der udgør en klasse, deltager i klassens undervisning, indgår i opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient, jf. dog § 18.

Stk. 4. For følgende klasser foretager institutionen en selvstændig opgørelse af den gennemsnitlige klassekvotient på hvert enkelt klassetrin på hver af de gymnasiale fuldtidsuddannelser, som institutionen udbyder: 1) Klasser, der oprettes for elever, som har behov for en særlig individuel tilrettelæggelse på grund af handicap, sygdom, eliteidrætsudøvelse, musikalsk grundkursus eller lignende, jf. §§ 61-63, i lov om de gymnasiale uddannelser. 2) Klasser, der oprettes for en særlig målgruppe som led i forsøg, jf. § 69, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser.