Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 763/2018 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af løsdrift i farestalde

BEK 763/2018 Art. 8

Administration

En vigueurTexte officiel

Landbrugsstyrelsen foretager en prioritering, jf. stk. 3-4, af de tilskudsberettigede ansøgninger inden for hver af de i stk. 2 nævnte bevillingsmæssige rammer, der har opnået mindst 1,5 point, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til nybygning af farestalde med løsdrift, herunder tilbygning til eksisterende stalde med henblik på etablering af løsdrift i farestalde, jf. § 1, nr. 1, er der afsat 14 mio. kr., og til ombygning af eksisterende bygninger med henblik på etablering af løsdrift i farestalde, jf. § 1, nr. 2, er der afsat 4 mio. kr., jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Landbrugsstyrelsen tildeler ansøgningerne point efter pointsystemet i bilag 2, ud fra: 1) gennemsnitsstørrelsen på de ansøgte farestier og 2) andelen af fast gulv, med mulighed for op til fem procent dræn, i hver enkelt af de ansøgte farestier.

Stk. 4. Ved pointlighed mellem to eller flere ansøgninger prioriteres projektet med det største gennemsnitlige areal pr. faresti over projekter med et mindre gennemsnitligt areal pr. faresti. I tilfælde af fortsat lighed prioriteres efter højeste antal stipladser.

Stk. 5. Eventuelle ubrugte midler inden for det ene indsatsområde kan omfordeles til det andet indsatsområde.