BEK 248/2018 Art. 8
Tildelingskriterier og budget
Organisationen skal indsende et samlet, bestyrelsesgodkendt budget for tilskudsåret. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af de forventede udgifter i forhold til organisationen.
Stk. 2. Søges der i delpuljen til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, jf. § 6, stk. 1, skal organisationen angive følgende: 1) Udgifter for senest afsluttede regnskabsår. 2) Egenfinansiering, dvs. størrelsen af private og ikke offentlige indtægter for de to seneste regnskabsår. 3) Kontingentindtægter for seneste regnskabsår.
Stk. 3. De beløb, der angives i forbindelse med beregning af tilskud, jf. stk. 2, skal dokumenteres af revisor i form af en underskreven specifikation.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for paraplyorganisationer, der søger i denne delpulje.