BEK 157/2018 Art. 16
Kontrol med arbejdsmiljøet
Der skal føres effektiv kontrol med, at sundhedsskadelige påvirkninger såsom risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, eksplosion, brand, forgiftning og rystelser er effektivt forebygget.
Stk. 2. Hvis der kan opstå sundhedsfare på grund af gasser, dampe, støv, støj og stråling, skal arbejdsgiveren sikre, at det jævnligt eller om nødvendigt til stadighed kontrolleres, om forholdene er i orden. Kontrollen kan indebære behov for, at der foretages nødvendige målinger. Måleresultater skal opbevares og på forlangende fremvises for Trafik- og Byggestyrelsen.