Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1471/2017 · Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder

BEK 1471/2017 Art. 3

Definitioner

En vigueurTexte officiel

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) AMS: Automatisk Målende System. 2) Driftstimer: Det tidsrum udtrykt i timer hvor fyringsanlægget er helt eller delvis i drift og udleder emissioner til luften bortset fra opstarts- og nedlukningsperioder. 3) Fyringsanlæg: Enhver teknisk indretning, hvori den trævareforarbejdende virksomheds eget træaffald oxideres med henblik på anvendelse af den således frembragte varme. 4) Træaffald: Rester af træ fra den trævareforarbejdende virksomheds egen produktion eller forarbejdning af trævarer, for eksempel savsmuld, høvlspåner, flis, pudsestøv, træstykker og pladerester, som indeholder lim, lak, maling, folie eller lamineringsmateriale, men som ikke indeholder halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller fra overfladebehandlingsmidler. Træaffaldet skal være opstået ved virksomhedens egen produktion. Har en virksomhed produktionsanlæg flere steder, anses træaffald fra ethvert af disse produktionsanlæg for at være affald fra virksomhedens egen produktion, således at dette affald kan forbrændes ved ethvert andet produktionsanlæg inden for virksomheden. 5) Trævareforarbejdende virksomheder: Virksomheder, der fremstiller eller forarbejder trævarer, såsom møbelfabrikker, snedkervirksomheder m.v., herunder virksomheder der fremstiller eller forarbejder spånplader, krydsfiner, limtræ mv.