Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1396/2017 · Bekendtgørelse om tvangsprotokoller ved beslutninger og anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

BEK 1396/2017 Art. 6

Tvangsprotokoller ved tvangsindgreb i form af iværksættelse af tvangsindlæggelse, tilbageholdelse eller tilbageførsel på sygehuse

En vigueurTexte officiel

Overlægen eller overtandlægen på den afdeling, hvor patienten tvangsindlægges, tilbageholdes eller tilbageføres efter § 10, stk. 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, skal sikre, at der oprettes en tvangsprotokol, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Overlægen eller overtandlægen skal sikre, at enhver endelig beslutning om og anvendelse af tvangsindlæggelse, beslutning om og anvendelse af tilbageholdelse eller tilbageførsel og obligatorisk efterprøvelse heraf efter § 10, stk. 6, § 12, stk. 1-3, og § 13, stk. 2, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, tilføjes tvangsprotokollen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. I overlægens eller overtandlægens fravær, skal den anden læge eller tandlæge med faglig indsigt, som træffer endelig beslutning om og anvendelse af tvangsindlæggelse, beslutning om og anvendelse af tilbageholdelse eller tilbageførsel efter § 10, stk. 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, tilsvarende sikre, at der oprettes en tvangsprotokol, og at enhver endelig beslutning om og anvendelse af tvangsindlæggelse, beslutning om og anvendelse af tilbageholdelse eller tilbageførsel tilføjes tvangsprotokollen, jf. stk. 4.

Stk. 4. Tvangsprotokollen eller kopi heraf skal indgå i patientjournalen.