Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1271/2017 · Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald

BEK 1271/2017 Art. 43

Havari, 4 og 60 timersreglen m.v.

En vigueurTexte officiel

Affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg eller de enkelte ovne, som indgår i et sådant anlæg, må ikke forbrænde affald i et uafbrudt tidsrum på over 4 timer, hvis emissionsgrænseværdierne i bilag 3 eller 4, eller emissionsgrænseværdier beregnet i henhold til bilag 4, overskrides.

Stk. 2. I situationer som nævnt i stk. 1 må 1) emissionen af total støv fra et affaldsforbrændingsanlæg under ingen omstændigheder overskride 150 mg/normal m3 udtrykt som halvtimes middelværdi, 2) emissionen af CO fra et affaldsforbrændingsanlæg ikke overskride 100 mg/normal m3 udtrykt som halvtimes middelværdi, og 3) emissionen af TOC fra et affaldsforbrændingsanlæg ikke overskride 20 mg/normal m3 udtrykt som halvtimes middelværdi.

Stk. 3. Drift under omstændighederne i stk. 1 må samlet ikke overstige 60 timer i løbet af et kalenderår.

Stk. 4. Tidsgrænsen i stk. 3 gælder for de ovne, der er knyttet til et og samme røggasrensningsanlæg.