Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1151/2017 · Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forvaltere af alternative investeringsfonde

BEK 1151/2017 Art. 10

En vigueurTexte officiel

Tildeler forvalteren det øverste ledelsesorgan eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde, jf. § 3, variabel løn, jf. § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal forvalterens lønpolitik sikre en passende balance mellem faste og variable løndele, herunder sikre 1) at der inden for rammerne af § 20, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 9, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., fastsættes et loft for den variable løndel, og 2) at den faste løndel udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn, således at forvalteren kan føre en fleksibel bonuspolitik.

Stk. 2. Den passende balance mellem faste og variable løndele i stk. 1 kan variere afhængigt af modtagerens funktion og forvalterens forhold i øvrigt.

Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte tilfælde skal forvalteren endvidere sikre, at forvalterens lønpolitik tager stilling til de begrænsninger for brugen af variabel løn, der følger af § 20 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.