BEK 1105/2017 Art. 1
Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse vedrører vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet omfattet af lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro.
Stk. 2. Ved anlægsprojektet forstås i denne bekendtgørelse det projekt, som er fastlagt i § 1 i lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro.
Stk. 3. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse, indtil anlægsprojektet i sin helhed er gennemført.