BEK 1052/2017 Art. 17
Videregivelse af oplysninger til offentlige og udenlandske myndigheder
Rigspolitiet kan i fornødent omfang videregive oplysninger fra Politiets Efterforskningsstøtte Database til anden offentlig myndighed, hvis 1) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne angår, eller 2) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.