Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 803/2017 · Bekendtgørelse om sikring af visse stoffer der kan anvendes i forbindelse med biologiske anslag rettet mod dyr

BEK 803/2017 Art. 14

En vigueurTexte officiel

Transport af de af bilag 1 omfattede biologiske stoffer skal ske i overensstemmelse med gældende bestemmelser for transport af farligt gods. For vejtransport gælder ADR’s (Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej) bestemmelser for klasse 6.1 og 6.2 (UN nummer 3172, 3373, 3462 eller 2900), for jernbanetransport gælder RID’s (Reglementet for international jernbanetransport af farligt gods) bestemmelser for klasse 6.1 og 6.2 (UN nummer 3172, 3373, 3462 eller 2900), for søtransport gælder IMDG’s (Internationale regelsæt for transport af farligt gods til søs) bestemmelser for klasse 6.1 og 6.2 (UN nummer 3172, 3373, 3462 eller 2900) og for lufttransport gælder ICAO-TI ’s (Tekniske instruktioner for sikker lufttransport af farligt materiale) bestemmelser for klasse 6.1 og 6.2 (UN nummer 3172, 3373, 3462 eller 2900).

Stk. 2. Virksomheden skal sørge for, at de af virksomheden anvendte transportører, speditionsfirmaer m.v. er bekendt med deres ansvar for sikring af gods, der er i deres varetægt.

Stk. 3. Transportører, speditionsfirmaer m.v. skal sørge for, at forsendelser med de af bilag 1 omfattede biologiske stoffer transporteres, transitopbevares og overdrages til modtageren på en sådan måde, at de er sikret mod tyveri, misbrug og bortkomst samt sikre, at udenforstående ikke kan komme i berøring med dem.