Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 589/2017 · Bekendtgørelse om udtømning af olie fra skibe i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

BEK 589/2017 Art. 2

Definitioner m.v.

En vigueurTexte officiel

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Adskilt ballastvand: Ballastvand, som er tilført en tank, der er fuldstændig adskilt fra lastolie- og brændselsoliesystemet, og som udelukkende anvendes til føring af ballastvand eller til laster, der ikke består af olie, jf. nr. 9 og 10, eller skadelige stoffer efter MARPOL-konventionens definitioner. 2) Ballastvand: Vand, herunder vand med suspenderede stoffer, der tages ombord på et skib for at regulere skibets trim, slagside, dybgang, stabilitet eller belastning. Vand, der alene tages om bord på et skib af andre grunde end de ovenfor nævnte, herunder med henblik på nedkøling og transport af fødevarer, er ikke at betragte som ballastvand. 3) Brændselsolie: Enhver olie, der bruges som brændstof til fremdrivnings- og hjælpemaskineri ombord i skibet. 4) Det arktiske havområde: Havområdet, der er beliggende nord for en linje fra breddegraden 58°00'. 0 N og længdegraden 042°00'. 0 V til breddegraden 64°37'. 0 N, længdegraden 035°27'. 0 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden 67°03'. 9 N, længdegraden 026°33'. 4 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden 70°49'. 56 N og længdegraden 008°59'. 61 V (Sørkapp, Jan Mayen) og via den sydlige kyst af Jan Mayen til 73°31'. 6 N og 019°01'. 0 Ø ved Bjørnøya, og derfra via en stor cirkellinje til breddegraden 68°38'. 29 N og længdegraden 043°23'08 Ø (Cap Kanin Nos) og derfra via den nordlige kyst af det asiatiske kontinent østpå til Beringstrædet og derfra fra Beringstrædet vestpå til breddegraden 60° N så langt som til Il'pyrskiy og langs den 60. nordlige breddegrad østpå så langt som til og inklusive Etolin-strædet og derfra via den nordlige kyst af det nordamerikanske kontinent så langt sydpå som til breddegraden 60° N og derfra østpå langs breddegraden 60° N til længdegraden 056°37'. 1 V og derfra til breddegraden 58°00'. 0 N, længdegraden 042°00'. 0 V. 5) Kategori A-skib: Et skib, der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som et kategori A-skib af et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab. 6) Kombinationsskib: Et skib bygget til at føre enten olie eller faste ladninger i bulk. 7) MARPOL-konventionen: Den internationale konvention af 1973/78 om forebyggelse af forurening fra skibe, inklusiv protokoller og senere ændringer. 8) Nærmeste kyst: Den basislinje, hvorfra det pågældende territoriums territorialfarvand er fastsat i overensstemmelse med international ret, dog således at »nærmeste kyst« ud for Australiens nordøstlige kyst betyder en linje trukket ud fra den australske kyst a) fra punktet 11° S; 142° 08' Ø til punktet 10° 35' S; 141° 55' Ø, b) derfra til punktet 10° 00' S; 142° 00' Ø, c) derfra til punktet 9° 10' S; 143° 52' Ø, d) derfra til punktet 9° 00' S; 144° 30' Ø, e) derfra til punktet 10° 41' S; 145° 00' Ø, f) derfra til punktet 13° 00' S; 145° 00' Ø, g) derfra til punktet 15° 00' S; 146° 00' Ø, h) derfra til punktet 17° 30' S; 147° 00' Ø, i) fra til punktet 21° 00' S; 152° 55' Ø, j) derfra til punktet 24° 30' S; 154° 00' Ø og k) derfra til punktet 24° 42' S; 153° 15' Ø på den australske kyst, jf. anordningens § 6, stk. 1. 9) Olie: Enhver form for mineralolie, herunder råolie, naturgaskondensat, brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter, med undtagelse af petrokemikalier, som er omfattet af bestemmelserne i bilag II i MARPOL-konventionen. Definitionen omfatter endvidere de stoffer, der er anført i tillæg I til bilag I i MARPOL-konventionen, uden at dette skal forstås som en indskrænkning af denne definitions omfang, jf. anordningens § 8, stk. 1. 10) Olieholdig blanding: En blanding, som indeholder olie, jf. anordningens § 8, stk. 1. 11) Olietankskib: Et skib bygget eller indrettet til primært at føre olie i bulk i lastrummene, herunder kombinationsskibe, samt kemikalietankskibe, som defineret i kapitel XXII, jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel XXII; Kontrol med skadelige flydende stoffer i bulk, og gastankskibe, som defineret i kapitel II-1, når de fører en ladning eller en partladning olie i bulk, jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel II-1; Konstruktion - bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg. 12) Ppm (parts per million): Volumenmæssigt forhold mellem olie og vand målt i ml/m 3 . 13) Ren ballastvand: Ballastvand i en tank, som er blevet renset, siden der sidst blev ført olie i den, således at udløb derfra ikke frembringer synlige spor af olie på havoverfladen eller på tilstødende kystlinjer eller frembringer slam eller emulsion under havoverfladen eller på tilstødende kystlinjer, hvis det udtømmes fra et skib, der ligger stille, i ren og rolig sø på en klar dag. Hvis ballastvandet udtømmes gennem et system til overvågning og kontrol af olieudtømning godkendt af Søfartsstyrelsen, af andre MARPOL-konventionslande eller af andre EU-myndigheder, herunder institutter, som er anerkendt af disse myndigheder, og dette system viser, at udløbets olieindhold ikke er større end 15 ppm, kan ballastvandet anses for rent, uanset om der er synlige spor. 14) Råolie: Enhver flydende kulbrinteblanding, der forekommer naturligt i jorden, hvad enten den er behandlet for at gøre det egnet til transport eller ej, og omfatter råolie, hvorfra visse destillater kan være fjernet, og råolie, hvortil visse destillater kan være føjet. 15) Skib: Et søgående fartøj, uanset flag, af en hvilken som helst type, der opererer i havmiljøet, inklusiv hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer og flydende materiel. 16) Skib bygget: Et skib, hvis køl er lagt, eller hvis konstruktion er på et tilsvarende stadium. 17) Skib leveret efter den 31. december 1979: Et skib, for hvilket byggekontrakten er oprettet efter den 31. december 1975; eller såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et skib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, efter den 30. juni 1976; eller et skib, som er leveret efter den 31. december 1979; eller et skib, som har undergået en større ombygning, for hvilken der blev oprettet kontrakt efter den 31. december 1975; eller såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes efter den 30. juni 1976; eller som blev afsluttet efter den 31. december 1979. 18) Skib leveret den 31. december 1979 eller tidligere: Et skib, for hvilket byggekontrakten er oprettet den 31. december 1975 eller tidligere; eller såfremt byggekontrakt ikke foreligger, et skib, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, den 30. juni 1976 eller tidligere; eller et skib, som er leveret den 31. december 1979 eller tidligere; eller et skib, som har undergået en større ombygning, for hvilken der blev oprettet kontrakt den 31. december 1975 eller tidligere; eller såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 30. juni 1976 eller tidligere; eller som blev afsluttet den 31. december 1979 eller tidligere. 19) Sloptank: En tank specielt konstrueret til opsamling af tankslam, tankskyllevand og andre olieholdige blandinger. 20) Større ombygning: En ombygning af et eksisterende skib, som i væsentlig omfang ændrer skibets dimensioner eller lasteevne, eller ændrer skibets type, eller tjener det formål at forlænge skibets levetid væsentligt, eller på anden måde ændrer skibet, således at det, såfremt det var et nyt skib, ville komme under de bestemmelser i denne bekendtgørelse, som ikke gælder for eksisterende skibe. Følgende ombygninger anses dog ikke for at være en større ombygning: a) En ombygning af et olietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover, som efter definitionen i regel 1, stk. 28.3, jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel XXI; Forebyggelse mod olieforurening fra skibe, er leveret den 1. juni 1982 eller senere, og som foretages for at opfylde kravene i regel 18 i samme kapitel i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v. b) En ombygning af et olietankskib, som efter definitionen i regel 1, stk. 28.5, jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel XXI; Forebyggelse mod olieforurening fra skibe, er leveret før den 6. juli 1996, og som foretages for at opfylde kravene i regel 19 eller 20 i samme kapitel i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v. 21) Tank: Et lukket rum, som afgrænses af skibets konstruktion, og som er indrettet til at føre væsker i bulk. 22) Øjeblikkelig udtømningshastighed af olieindhold: Udtømningshastighed af olie målt i liter pr. time i et givet øjeblik divideret med skibets fart i knob i samme øjeblik.